Om friserne

I Nordfrisland inklusive Helgoland taler cirka 10.000 mennesker det frisiske sprog. Omtrent dobbelt så mange har passivt kendskab til frisisk. Sproget, der også tales af 350.000 personer i det nederlandske Vestfrisland og af 2.000 mennesker i det østfrisiske Saterland, er frisernes vigtigste fællesnævner.

Det frisiske mindretal har – ligesom det danske – ret til beskyttelse og støtte i henhold til artikel 5 i landsforfatningen. Loven for frisisk sprog og kultur sikrer siden 2004 frisernes rettigheder i offentligheden og fastslår, at man har ret til at bekende sig til den frisiske folkegruppe

Uddannelse

Mange offentlige skoler i det nordfrisiske sprogområde samt nogle af det danske mindretals skoler underviser i frisisk. De små folkeskoleklasser er hovedmålgruppen. Som regel er undervisningen i frisisk frivillig i 3. og 4. klasse. Dog konkurrerer frisisk med sprogundervisning i engelsk eller dansk. Forældrenes vilje til at lade deres børn deltage i frisiskundervisningen afhænger også af, om og i hvilket omfang børnene undervises i andre sprog. På de videregående skoler er det meget begrænset og på gymnasierne undervises kun de ældste elever i sproget.

Det eneste sted, hvor frisisk anvendes som undervisningssprog ligesom dansk og tysk, er Risem Schölj (www.skoleforeningen.de/risum_skole) i Risum/Risem; her er frisiskundervisningen obligatorisk.

Frisisk historie

Nordfriserne havde aldrig en egen stat, men de var i stand til at opretholde et politisk egenliv, for eksempel i forbindelse med retssager og med administrationen af digerne.

Nordfrisiens historie er præget af regional identifikation, hvilken stadig udtrykkes stærkt i dag. Kreis Nordfriesland som administrativ enhed eksisterer først siden 1970. Indtil 1864 har Nordfrisland tilhørt den danske stat, derefter til Preussen hhv. Tyskland. Spændingerne mellem tysk og dansk har overskygget den nationale politiske udvikling i Nordfrisland siden 1800-tallet og har gjort dannelsen af ​​uafhængige frisiske stillinger vanskeligere.

Det Nordfrisiske landskab er primært præget af stormstodder, hvoraf de såkaldte “Mandränker” i årene 1362 og 1634 var de mest alvorligste. I det 17. og 18. århundrede oplevede Nordfriesland økonomisk blomstringstid, da næsten  hele den mandlige øpopulation deltog i krydstogter til Grønland hvor de kom igennem hval- og sælfangst til en betydelig rigdom. Den vigtigste økonomiske faktor i de følgende århundreder var landbrug og senere turisme.

Frisisk mangfoldighed

Det nordfrisiske sprog er opdelt i flere lokale varianter

Heer mötj följk ai smööke!(Mooriger frasch)
Heer mut ’am ei rik!(Fering/Öömrang)
Jir mut em ek rooki!(Sölring)
Hiir dör ni reaket wür!(Halunder)
Här mout äi smööked waare!(Noordergooshiirder fräisch)
Hir muit fulk ai rüke!(Wringhiirder freesk)
Hir dör whuum ee ruke!(Hali freesk)

Her må ikke ryges! (dansk oversættelse)

Medier

Det frisiske sprog er stadig ikke ret udbredt i medierne. I fjernsynet har man hidtil næsten ikke set udsendelser på frisisk. Regionalprogrammet hos Norddeutscher Rundfunk har dog vist indslag om friserne i sin serie „Schleswig-Holstein-Magazin”.

Siden 1989 sender Welle Nord hos Norddeutscher Rundfunk (NDR 1) en gang om ugen et radioprogram om Slesvig-Holsten, hvor der tales frisisk i ca. tre minutter. Siden 1994 sendes det udelukkende regionalt. I september 1998 blev der sendt et program af en times varighed om frisisk historie og kultur samt et feature på frisisk, der blev medfinansieret af mediestiftelsen “Medienstiftung Schleswig-Holstein”.

Hvad angår de trykte medier, ser det lidt lysere ud. Nordfrisiske lokalaviser og nogle regionale aviser offentliggør enkelte indlæg på frisisk. Udover dette har den, der interesserer sig for det frisiske sprog, stort set kun mulighed for at finde frisisk læsestof blandt Nordfriisk Instituuts udgivelser.

 

 

Bliv medlem

Bliv medlem i Friisk Foriining.

Podcast

Nyhedsudsendelsen 'Nais Foon Diling' sendes på frisisk hver dag fra mandag til fredag.

No podcasts available. We're sorry.