Hvem eller hvad er nordfriserne?

Nordfriserne bor ved vestkysten i det tyske forbundsland Slesvig-Holsten, i landkredsen Nordfrisland og på øen Helgoland i landkredsen Pinneberg.

 

Mindretallets størrelse

I Nordfrisland inklusive Helgoland behersker ca. 10.000 mennesker det frisiske sprog. Omtrent dobbelt så mange har passivt kendskab til frisisk. Det nordfrisiske sprog kan opdeles i ø-nordfrisisk og fastlands-nordfrisisk. Sproget er nordfrisernes vigtigste fællesnævner.

 

Politisk arbejde

Det frisiske mindretal har – ligesom det danske – ret til beskyttelse og støtte, jævnfør artikel 5 i landsforfatningen. Kontaktudvalget „Gremium für Fragen der friesischen Bevölkerungsgruppe im Lande Schleswig-Holstein“ er siden 1988 det frisiske mindretals direkte forbindelse til de politiske beslutningstagere i den slesvig-holstenske landdag. Som regel drøfter udvalget to gange om året spørgsmål og problemer vedrørende friserne og bidrager således til at bevare og fremme frisisk sprog og kultur. Selve landdagspræsidenten er formand for kontaktudvalget, der består af repræsentanter for landsregeringen, de nordfrisiske medlemmer af forbundsdagen, den mindretalskommitterede samt repræsentanter for Friserrådet. Det frisiske mindretal har mulighed for ad denne vej at fremsætte sine ønsker og krav direkte.

Friisk Foriining, der stillede op til valg med sin egen liste, „Liste Friesland“, inden 1933, sluttede sig efter 1945 sammen med det danske mindretal i Sydslesvigsk Vælgerforening og har for øjeblikket en repræsentant i den slesvig-holstenske landdag.

Det tyske ministerium for erhverv, teknologi og trafik har ved en lov af 20. august 1997 skabt muligheden for, at man i kredsen Nordfrisland kan opstille tosprogede byskilte på tysk og frisisk, såfremt kommunerne ønsker det.

I 2004 vedtog den slesvig-holstenske landdag frisiskloven, som blandt andet styrker synligheden af det frisiske sprog.

 

Medier

Det frisiske sprog er stadig ikke ret udbredt i medierne. I fjernsynet har man hidtil næsten ikke set udsendelser på frisisk. Regionalprogrammet hos Norddeutscher Rundfunk har dog vist indslag om friserne i sin serie „Schleswig-Holstein-Magazin“.

Siden 1989 sender Welle Nord hos Norddeutscher Rundfunk (NDR 1) en gang om ugen et radioprogram om Slesvig-Holsten, hvor der tales frisisk i ca. tre minutter. Siden 1994 sendes det udelukkende regionalt. I september 1998 blev der sendt et program af en times varighed om frisisk historie og kultur samt et feature på frisisk, der blev medfinansieret af mediestiftelsen „Medienstiftung Schleswig-Holstein“.

Hvad angår de trykte medier, ser det lidt lysere ud. Nordfrisiske lokalaviser og nogle regionale aviser offentliggør enkelte indlæg på frisisk. Udover dette har den, der interesserer sig for det frisiske sprog, stort set kun mulighed for at finde frisisk læsestof blandt Nordfriisk Instituuts udgivelser.

 

Uddannelse

Mange offentlige skoler i det nordfrisiske sprogområde samt nogle af det danske mindretals skoler underviser i frisisk. De små folkeskoleklasser er hovedmålgruppen. Som regel er undervisningen i frisisk frivillig i 3. og 4. klasse. Dog konkurrerer frisisk med sprogundervisning i engelsk eller dansk. Forældrenes vilje til at lade deres børn deltage i frisiskundervisningen afhænger også af, om og i hvilket omfang børnene undervises i andre sprog. På de videregående skoler er det meget begrænset og på gymnasierne undervises kun de ældste elever i sproget.

Det eneste sted, hvor frisisk anvendes som undervisningssprog ligesom dansk og tysk, er Risem Schölj (www.skoleforeningen.de/risum_skole) i Risum/Risem; her er frisiskundervisningen obligatorisk.